okonomiyaki

Okonomiyaki, japansk grønsags pandekage

Sharing is caring!

Hvad er okonomiyaki?

Okonomiyaki er en japansk grønsags pandekage, som traditionelt er lavet på kål, bjergkartofler, vand, mel og æg. Okonomiyaki findes i utallige variationer, og pandekagens ingredienser kan tilpasses hver enkelt persons præferencer. Pandekagen kan laves vegetarisk og sågar også helt vegansk – dette var oprindeligt den fattige mands udgave i Japan, da æggene og kødet var “sparet væk”. Fyldet i okonomiyaki kan indeholde mange forskellige slags kød – kylling, blæksprutte eller brystflæsk, som vi har benyttet i denne opskrift.

I Japan er pandekagens ingredienser og tilberednings metode ofte egns-bestemt. Pandekagen findes i to overordnede variationer – Hiroshima-style og Osakan-style. I Hiroshima-udgaven indeholder pandekagen yakisobas-nudler og tilberedningen af pandekagen er også anderledes end i Osakar-style, som er baseret på kål og kartofler.

Okonomiyaki er en meget populær ret, som spises på resturanter, hvor pandekagerne tilberedes på store varmeplader foran gæsterne. Du kan sagtens lave den hjemme og det er en sund og nem ret til en sulten familie.

Sådan laver man okonomiyaki

Ingredienser

Pandekage

  • 3 store æg
  • 200 g hvedemel
  • 30 g maizena
  • 250 g spidskål
  • 2 forårsløg
  • 1 tsk dashi, japansk fond
  • Tyndt skåret brystflæsk, ca. 3 mm
  • Jordnødde- eller rapsolie til stegning

Pynt

  • 2 spsk japansk mayonnaise
  • 2 spsk okonomiyakisauce
  • 4 forårsløg
  • 1 tsk aonori
  • Bonitoflager

Fremgangsmåde

Slå æggene ud i en stor skål, og pisk æggene sammen med mel, maizena og 250 ml vand Rør indtil du har en glat dej. Snit kål og forårs-løg fint. Tilsæt derefter alle de øvrige ingredienser til dejen.

Placer en non-stick stegepande over en mediumvarm kogeplade, og tilsæt en spiseske olie til panden. Hæld halvdelen af dejen op på panden, og lad pandekagen stege i ca. 8 minutter.  Læg brystflæsket på, og vend pandekagen. Steg den anden side i ca. 6 min.

Lav striber af mayonnaise og okonomiyakisauce over pandekagen. Pynt med forårs-løg, og drys aonori-tang og bonitoflager. Så er din okonomiyaki klar til servering!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *