Sushi B i Paris
En lille fin omakasé restaurant i Paris, det kræver en forhånds reservation for at få en plads her, der er meget få plader, så bestil i god tid hvis du vil prøve denne restaurant. Det er heller ikke en restaurant som skilter med hvor de ligger, en diskret dør hvor man ringer på når man ankommer til den aftale tid. Så bliver man vis ind til en anvist plads og en tjener sørger for vin, man har allerede på forhånd valgt hvilken menu man ønsker.
En Michelin restaurant
Det er en restaurant i den dyre ende da den har en Michelin stjerne. Men det er bestemt også en oplevelse.
Som nævnt er der meget få pladser, alle gæsterne bliver budt velkommen på sammen tid og man sidder ved en counter hvor kokken står og anretter de enkelte retter foran gæsterne, der er kun to menuer at vælge i mellem en stor og en lidt minder og kokken vælger hvilke retter der skal serveres, så man ved ikke på forhånd, hvad man skal have, men det er udsøgte råvare der bliver brugt og en meget dygtig Japansk kok som står for serveringen. Det er virkelig en unik smagsoplevelse. Man kan bestille en vin menu til så man får serveres sake og vin som passer til de retter som bliver serveret.
Et lille udvalg af de retter som blev serveret
Hvad er Omaksaé
Omakasé betyder at kokken vælger en række retter som han vil servere. Der er i Japan traditioner for hvordan retterne skal serveres. Og at der skal være noget stegt, noget med ris og rå fisk. Og råvaren skifter efter årstiderne.